Gå til hovedtekst

Udskrivning af et dysetestmønster

Med funktionen til test af dyserne kan du kontrollere, om printhovederne fungerer korrekt, ved at udskrive et dysetestmønster. Udskriv mønsteret, hvis udskrivningen bliver bleg, eller hvis en bestemt farve ikke udskrives.

Sådan udskrives dysetestmønsteret:

Dysetest (Nozzle Check)

  1. Vælg Testudskrift (Test Print) i lokalmenuen i Canon IJ Printer Utility2

  2. Klik på ikonet Dysetest (Nozzle Check)

    Bekræftelsesmeddelelsen vises.
    Kontroller følgende elementer, før du udskriver dysetestmønsteret:

    Kontroller, om printeren er tændt, og åbn printerens dæksel.
    Kontroller følgende elementer for hver blæk. Udfør, om nødvendigt, Dysetest (Nozzle Check).

    • Er der blæk tilbage i beholderen?
    • Har du skubbet blækbeholderen helt ind, indtil du hørte et klik?
    • Hvis der sidder orange tape, er den trukket helt af?
      Eventuelt resterende tape vil forhindre output af blæk.
    • Har du installeret blækbeholderne i deres korrekte positioner?
  3. Læg papir i printeren

    Læg ét ark almindeligt papir i A4- eller Letter-format i øverste arkføder .

  4. Udskrivning af dysetestmønster

    Kontroller, at printeren er tændt, og klik på Udskriv kontrolmønster (Print Check Pattern).
    Udskrivning af dysetestmønsteret starter.

  5. Kontroller udskriftsresultatet

    Når dialogen åbnes, skal du kontrollere udskriftsresultatet. Hvis udskriftsresultatet er normalt, skal du klikke på Slut (Quit).

    Hvis udskriftsresultatet er udtværet, eller hvis der er områder, der ikke er udskrevet, skal du klikke på Rensning (Cleaning) for at rense printhovedet.